IM's formand: Den kristne æra er slutKirken har ikke længere magt og autoritet men er snarere et felthospital på den åndelige slagmark
Ved IM's årsmøde den 10. juni bliver deltagerne mødt med en appel om at se en ny virkelighed i øjnene.

"Kirken kan ikke og skal heller ikke være en magtfaktor. Vi må indse, at vi skal forkynde evangeliet fra kanten af samfundet og ikke fra de bonede gulve - ligesom ved kirkens frugtbare begyndelse," siger IM's formand Hans-Ole bækgaard i sin årsberetning.

"I dagens Danmark er de kristnes største fare ikke forfølgelse, men forførelse – at vi langsomt lulles i en åndelig søvn," mener Hans-Ole Bækgaard, som peger på, at IM ikke er en øde ø, men påvirkes også af tidens forandringer og udfordringer.

"Med de kristne værdiers kollaps i Vesten bevæger vi os ind i en nyhedensk tidsalder. Troen lever i krydsfeltet mellem denne verden og det kommende Guds rige. Vi må blot fortsat øve os i at være kirke og vækkelsesbevægelse i vores tid – uden at fristes til ligegyldighed og tilpasning eller til isolation og mismod."
Årbog gør status på IM's arbejdeSådan skriver formanden det i sin årsberetning, der som sædvanlig bliver sat til debat ved årsmødet. Hele den trykte beretning kan læses i IM's årbog, som følger med impuls nr 11. 

Årbogen rummer også beretninger fra IM's regioner og arbejdsgrene samt for økonomien og virksomhederne.  Den kan læses online her.
Årsmødet holdes i Vejen Idrætscenter og kan desuden følges online på årsmøde.indremission.dk fra den 10. juni kl. 8.45.
READ MORE LIKE THIS