Impuls - Indre Missions Tidende
Online Media Hub
Indre Mission anbefaler at alle fysiske møder og aktiviteter aflyses frem til 17. januar.
Hotel Hebron i København kommer ud af året med et stort underskud, men Peter Bech er stolt af, at hotellet har klaret sig bedre end konkurrenterne
IM's bagland har vist stort engagement og giversind på trods af kriseår med nedlukning og aflysninger
Frem mod 6. januar er det muligt at ringe til Sjælesorgslinjen næsten alle dage, hvis man har brug for en snak.
Regionerne og lokale IM-fællesskaber spreder i denne tid advents- og julestemning med videoer på nettet, og der er noget for alle målgrupper. Region Syd har lavet en julekalender med 24 låger, som sendes på Facebook. "Her i coronatiden er der mennesker, som sidder alene derhjemme. Vi vil gerne sende dem et julebudskab," fortæller Bjarne Taulborg, der er regionsleder. Hver søndag i advent gemmer der sig noget ekstra godt bag lågen. Medarbejderne havde håbet på, at hver video ville give 300 visninger. Men det ligger langt højere. "De er blevet vist 1200-1400 gange, så det er over al forventning," siger Lene Rønne Pedersen, der er familiekonsulent. Finder julens mening Indre Mission i Harboøre er også på med en julekalender. "Vi laver julekalenderen for at vise mennesker, hvad vi mener, er julens sande mening. Derudover betyder min hjemby meget for mig, og derfor er det også fedt at vise Harboøre lidt frem ved at lave julekalender, hvor vi kommer rundt til forskellige steder i byen. Vi håber at kunne vise en lidt anderledes, sjov og uperfekt julekalender for alle. Uanset om man er kristen eller ej og uanset alder," fortæller Thomas Kirk, der sammen med Lars Kristensen og Emma Vrist greb opfordringen fra bestyrelsen om at lave en kalender. Hver dag klokken tolv åbnes en ny låge, og her følger man Dan, alias Lars Kristensen, og Mark, alias Thomas Kirk forsøge at finde julens mening. Følg julekalenderen her Juleshow fjerde søndag i advent IMU har også sendt flere lovsangsarrangementer. 1. søndag i advent var der julelovsang i missionshuset Bethesda i København, og den 5. december sende Region Nord Christmas Praise. Søndag den 20. december planlægger IMU på Facebook et stort juleshow med sange, hilsner, mad og konkurrencer fra Jelling Missionshus. Juleshowet vises også på IM’s Facebook-side. Desuden har Indre Missions Familiearbejde og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler lanceret julekalender og adventsbegivenheder online. Se med her Julen fortalt af børn Produceret af Søndagsskolerne Mød fire børn, der fortæller, hvad der skete i julen. Og se en flok voksne forsøge at gøre børnenes fortællinger levende. Se videoen på Facebook Julekalender for børn Produceret af GospelFamily - sponsoreret af Søndagsskolerne En online julekalender i 12 afsnit med 14 sange lavet af GospelTeens med Torben S. Callesen i spidsen. Følg julekalenderen på Facebook Lovsang i Bethesda Produceret af IMU i Region Øst Julelovsang fra missionshuset Bethesda midt i København. Sendt første søndag i advent. Gense livevideoen på Facebook Christmaspraise i Aalborg Produceret af IMU i Region Nord Julelovsang med julehyggelig optakt sendt live lørdag den 5. december fra Aalborg. Gense livevideoen på Facebook Adventsandagt Produceret af IMU DK To sange ved Julie Lerche Nygaard og Morten Bergholt og en kort andagt ved Niklas Vibe Lund. Optaget i Kristkirken i Kolding og delt 2. søndag i advent. Se videoen på Facebook Jul i IMU Produceret af IMU DK Stort juleshow fra Jelling Missionshus. Sendes online på Facebook søndag den 20. december kl. 16. Læs mere Julekalender fra Region Syd Produceret af IMs medarbejdere i Region Syd Ansatte i Region Syd har lavet en julekalender, som de håber vil bringe smil og glæde i tiden op til jul. Følg julekalenderen på Facebook