This is how the Install App dialog will look like once your App goes live.
Den STØRSTE er DIN TJENERSAND STORHED VISER SIG I AT TJENE ANDRE, OG JESUS VISTE SELV SINE DISCIPLE VEJENMORTEN BROSBØL VIBERT Sognepræst i Rise SognPrædikenteksten fra Lukasevangeliet kunne være en samtale fra et hvilket som helst tidspunkt i Jesus’ tid sammen med disciplene. Men når vi læser prædikentekster, er det meget givende at lægge mærke til den sammenhæng, ordene er talt ind i. Hvad er konteksten, den større sammenhæng.For disciplenes diskussion om, hvem der er størst, er taget fra påsketiden, nærmere bestemt skærtorsdag ved spisningen, hvor Jesus netop har indstiftet nadveren. Forud for indstiftelsen har han vasket deres fødder og dermed påtaget sig rollen som den laveste blandt dem, til stor forundring for især Peter. På den måde giver prædikenteksten os et indblik i en meget menneskelig sammenhæng, hvor disciplene, på trods af Jesus’ forbillede som tjeneren, kaster sig ud i en diskussion om, hvem der er den største.Umiddelbart forud for diskussionen kan vi også læse, at Jesus har afsløret, at »han, som forråder mig, har sin hånd her på bordet sammen med mig.« Disciplene begynder så at diskutere, hvem af dem der vil forråde deres mester. Det er i denne sammenhæng, vi befinder os, den sidste aften inden Jesus skal tages til fange, piskes, sendes fra Herodes til Pilatus, fornægtes af sine nærmeste, korsfæstes og dø for alle menneskers synd. Disciplene forstår ikke, hvad der er ved at ske, men vil snart være vidner til det alt sammen.Disciple er ligeI diskussionen om, hvem der mon vil forråde Jesus, kommer disciplene ind på spørgsmålet om, hvem der er den største blandt dem. Vi hører ikke citater fra disciplene, men vi hører, hvad Jesus siger til dem. Han siger: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener.«Jesus opstiller kontrasten mellem verdens storhed – at lade sig tjene – og kirkens storhed – at tjeneKonger og herskere lader sig kalde velgørere, men i virkeligheden lader de andre tjene. Jesus opstiller kontrasten mellem verdens storhed – at lade sig tjene – og kirkens storhed – at tjene. Disciplene lærer, at der ikke skal være et hierarki imellem dem, men at de alle har den samme opgave, som venter på dem, forkyndelsen af evangeliet. I den opgave er de lige, og sand storhed viser sig i at tjene andre.Jesus tager sig selv frem som eksempel med ordene: »For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.« I disse ord ligger der en dobbelthed. Han har forud for måltidet vist sig som tjeneren, der satte sig med fadet med vand og vaskede disciplenes fødder, og samtidig viser ordene »som den, der tjener« frem mod det, som skal til at ske.Paulus skriver i Filipperbrevet: »I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.«Preview Mode - Subscribe to unlock full content
