This is how the Install App dialog will look like once your App goes live.
ET JA TIL GUD INDEBÆRER ET NEJ TIL HANS MODSTANDERPAULUS FORKLARER TIMOTHEUS, AT MENIGHEDEN KAN ANGRIBES AF DØDELIGE SYGDOMME, NEMLIG FALSKE UDGAVER AF KRISTENDOMMEN. DER VIL OPSTÅ MODSÆTNING OG KAMP. MED ET KÆRLIGT SIND SKAL VI STÅ FAST PÅ SANDHEDENSPRINT AAGAARD KORSHOLM Undervisningskonsulent Nr. 2 af 5 bibelstudierSygdom i troenLÆS 2 TIM 2,14-18Paulus fortsætter med brevets hovedærinde – at hjælpe Timotheus og menigheden i Efesos mod en farlig sygdom, der truer med at brede sig som »kræft« (2 Tim 2,17). Ordet kan også betyde koldbrand. Begge dele er sygdomme, der begynder i det små, og de er svære at opdage, men hurtigt eller langsomt kan de brede sig og ødelægge hele legemet. Menigheden er Kristus’ legeme (1 Kor 12,27), og dette legeme kan angribes af dødelige sygdomme, nemlig falske udgaver af kristendommen. Man er ofte nødt til at fjerne den syge del, for at resten af legemet skal reddes.Således opfordrer Paulus i stærke vendinger Timotheus til at føre kniven og skabe afstand mellem den sunde og den syge del af menigheden. I modsætning til det fysiske legeme har afskårne dele af menighedslegemet mulighed for senere at vende tilbage som levende og sunde dele af legemet igen.Et eksempel på dette kan vi følge i menigheden i Korinth (1 Kor 5; 2 Kor 2). Et medlem af menigheden må for en tid udstødes af menigheden, men vedkommende indser sin synd og vender om til Jesus igen og skal derfor tages tilbage – menigheden skal nu »lade kærligheden råde« (2 Kor 2,8).Den »opstandelse«, der henvises til i vers 18, kan ikke være, at Jesus stod op af graven påskemorgen – det er jo fundamentet i sand kristendom, som Paulus selv har sagt det tydeligt i for eksempel 1 Kor 15. Det er sandsynligt, at den falske lære om opstandelsen kan være ét af to:Enten er der tale om den opstandelse, Jesus har lovet os vil ske, når han kommer igen. Noget med, at Guds rige allerede er her fuldt og helt, at vi er syndfri og udødelige – eller hvad de nu har sagt helt konkret.Eller også er der tale om en »kristendom«, der har fejltolket budskabet om, at vi i dåb og tro (Rom 6) er døde og opstået igen sammen med Jesus. Måske har disse mennesker tænkt, at den eneste kristne opstandelse var den åndelige, og den var jo allerede sket ved dåb og tro. Måske har de tænkt, at der aldrig ville komme en fysisk opstandelse fra de døde.Hvordan vil I med nutidens ord formulere vers 15?Hvilke former for falsk kristendom er aktuelle i Danmark i dag?Kender vi til det med, at nogle mener, at Guds rige med al dets herlighed allerede er en realitet, så vi har syndfrihed og helbredelse og velsignelse på alle planer og uden lidelser allerede nu?Kender vi til det med, at Guds løfter tolkes rent åndeligt, så Jesus alene opstod som troen i disciplenes hjerter, og så vi heller ikke skal opstå fysisk, men alene i en eller anden åndelig forstand?Har vi andre sygdomme i menighedens trosliv?MED MILDHED OG VENLIGHED SKAL VI STÅ FAST PÅ SANDHEDENMÅLET ER ALTID FRELSE – OGSÅ AF DEM, DER ER FALDET I OG ER SMITTET MED NOGET FARLIGTAt føre knivenLÆS 2 TIM 2,19-26Vi er nok mest vant til at høre, at »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses« (Rom 10,13 – fra Joel 3,5). Men her skriver Paulus, at »enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed«. Det er den dobbelthed, der som to sider af samme mønt går igennem hele Bibelen. Når vi tror, at Gud er god, og vi vil holde os til ham, så må vi også gøre alt, hvad vi kan, for at afholde os fra det onde (Matt 5,48; Kol 3). At sige ja til Gud er ensbetydende med at sige nej til hans modstander og modsætning. Paulus bruger et billede fra datidens hverdag, der siger, at hvis vi skal være gode redskaber for Gud, er det vigtigt, at vi er så brugbare som muligt. Derfor skal vi stræbe efter at være så rene som muligt.Preview Mode - Subscribe to unlock full content