This is how the Install App dialog will look like once your App goes live.
GUD HAR IKKE SAT MIG PÅ PAUSE FRA MIN TJENESTE MARIA LEGARTH ER LANGSOMT VED AT VENDE TILBAGE TIL ARBEJDET SOM MISSIONSKONSULENT. TO MÅNEDERS ALVORLIG SYGDOM HAR GIVET MARIA ET NYT SYN PÅ LIVETTEKST ANETTE INGEMANSENMaria Legarth har netop sat sig til rette i sofaen med en kop kaffe, da det ringer på døren. Det er posten, der er kommet med en pakke.»Jeg har købt et digitalt ur, som er lydløst. Mit nuværende armbåndsur tikker, og det generer mig. Lige nu er jeg meget sensitiv overfor lyde,« fortæller Maria, der er missionskonsulent i Indre Mission Region Øst og bor i Hillerød. Hun er langsomt ved at vende tilbage til arbejdet efter et alvorligt sygdomsforløb.Selv om det er først på formiddagen, indrømmer Maria, at hun er lidt træt, men hun vil gerne give et indblik i sin oplevelse af, som hun kalder det, at blive slået hjem i Ludo og skulle starte forfra igen.Efter sin sygdom gik der flere måneder, før Maria kunne overskue at lave mad. For et par måneder siden begyndte hun på arbejdet som missionskonsulent. Langsomt overkommer hun mere.Det hele begyndte dagen efter Maria og Brians sølvbryllup i august 2021. Hun blev indlagt akut med feber og blodforgiftning, og det tog alle hendes kræfter. Hun kom på penicillin, men måtte på sygehuset igen i september. Efter nogle dage blev hun udskrevet.»Fysisk skulle jeg starte forfra med små skridt ad gangen, og jeg var afhængig af andres hjælp. For eksempel kunne jeg næsten ikke skænke min egen mad op,« siger Maria, der i mange år har været flittig i fitnesscentret.»I begyndelsen kunne jeg kun træne i ti minutter, så havde jeg ikke flere kræfter. Men jeg er mega stædig, så jeg fortsatte og er i dag fysisk ret rask.«Hjernetrætheden er det værsteDet er på det mentale område, at Maria har det svært. Hendes læge mener, at hun lider af hjernetræthed. Maria beskriver det sådan, at hun ikke kan overskue ting, hun har svært ved at samle tankerne, og hun bliver hurtig meget træt, så selv små opgaver føles uoverkommelige og udmattende.»Da jeg var mest syg, havde jeg det, som om min hjerne var slukket. Så snart jeg kunne, begyndte jeg at gøre det, der er typisk for mig. Jeg vender tingene på hovedet og prøver at se de muligheder, der er i de situationer, jeg befinder mig i. Derfor glædede jeg mig over, da jeg igen havde energi til at rejse mig op og spise,« siger Maria.Inde bag smilet har missionskonsulent Maria Legarth kun sparsomme ressourcer. Det har hun valgt at tale åbent om.Mentalt får hun det langsomt bedre. I begyndelsen kunne hun ikke se fjernsyn, og hun kunne heller ikke læse bøger, som ellers er en yndet beskæftigelse. I oktober prøvede hun at cykle for første gang, og i december begyndte hun at lave mad.»Lige nu kan jeg ikke holde til at se OL i fjernsynet, samtidig med at jeg tjekker min telefon,« fortæller Maria.Fysisk set har Maria kæmpet sig tilbage, så hun i dag føler sig ret rask.I gang med det mere indvikledeHun gør brug af sine erfaringer med at have en struktureret hverdag og tage én ting ad gangen.»Det er nødvendigt for mig at have en hverdag med struktur og forudsigelighed, så jeg ved, hvornår jeg er på, og hvornår jeg kan tage en pause. Og så at sige pyt, når der er ting, jeg må lave om, fordi jeg ikke har kræfter til det.«JEG GLÆDEDE MIG OVER, DA JEG IGEN HAVDE ENERGI TIL AT REJSE MIG OP OG SPISEMaria genoptog arbejdet for et par måneder siden og er nu oppe på 16 timer om ugen.Preview Mode - Subscribe to unlock full content
