Nu går det fremad for Hotel HebronUnder coronatiden har hotelbranchen i København været hårdt ramt. Men nu går det langt bedre for Hotel Hebron.Direktør Peter Bech fortæller, at hotellet har haft en belægning på 80 procent i juli måned, og at hotellet også har langt flere konferencer.

»I den seneste tid har vi øvet os på at sige ordet udsolgt igen. Både på værelsessiden og på konferencesiden oplever vi, at nu går det fremad, så vi har taget de optimistiske briller på med hensyn til efteråret,« fortæller Peter Bech.
Mange nye kunderHoteldirektøren fortæller, at de fleste hotelgæster er fra Jylland, mens hotellet stadig mangler at få de internationale gæster tilbage.

»Vi har oplevet at få mange nye kunder, og det er mest yngre kunder. Det er et helt almindeligt syn med børn og barnevogne. Vi glæder os over, at gennemsnitsalderen på vores kunder er røget gevaldigt ned, for det er med til at fremtidssikre hotellet,« siger Peter Bech.

Der åbner mange nye hoteller i København, så konkurrencesituationen er vanskelig. Men Peter Bech peger på, at man på Hotel Hebron er klar til at tage udfordringen op.

»Vi har kunnet fastholde vores medarbejderstab. Det giver os en fordel nu, hvor mange andre hoteller skal rekruttere nye medarbejdere. Samtidig fortsætter vi med at renovere hotellet, så det har en nutidig standard.«
READ MORE LIKE THIS