Pausen er et åndehulHOVEDET HAR BRUG FOR PAUSER, LIGESOM KROPPEN HAR DET. DET GÆLDER OGSÅ VORES ÅND. VI HAR BRUG FOR ÅNDEHULLERMozart skal engang have sagt, at »musikken er ikke i noderne, men i stilheden imellem«. Jeg tror, hans pointe er, at det netop er pauserne, der skaber rytmen og dermed driver musikken frem. Uden pauser flyder tonerne sammen, og musikken går i stå.På samme måde er det med livet. Det er pauserne, der skaber livets rytme. Det gælder dem, vi vælger selv, men også dem, vi bliver tvunget til at holde. Måske på grund af sygdom eller på grund af afmagt og hjælpeløshed.Det kan du læse om i dette nummer af impuls, som handler en del om pauser. Det gælder både temaet om stilhedens udfordringer og Maria Legarths historie om en pause, som hun gerne ville have undværet.Pauserne åbner vores sindHistorierne fortæller, at vi generelt har det svært med pauserne og med den stilhed, som pauserne skaber i os. Og samtidig har de fleste en klar fornemmelse af, at pauserne er vigtige. At stilheden og inaktiviteten er nødvendig. Fordi her mærker vi os selv, og her kan vi høre Gud tale. Her lader vi op og fylder på.Nogle gange er pausen den eneste vej frem. Der hvor vi må opgive at kæmpe og lægge det hele i Jesus’ hænder. Det fortæller Britta Bank Møller om i sine søndagstanker om faren, der kommer til Jesus med sin døvstumme søn.Andre gange er pausen den ro og hvile, som vi vælger til midt i dagligdagen, og som giver os den nødvendige luft til at komme videre. Det fortæller en række mennesker om på temasiderne. Preview Mode - Subscribe to unlock full content