Impuls - Indre Missions Tidende
Home
Articles
Collections
Account
×
Install App?
Impuls - Indre Missions Tidende
impuls.magloft.app
Install
Cancel
This is how the Install App dialog will look like once your App goes live.
VI MÅ KOMME TIL JESUS MED VORES AFMAGT
DET ER OGSÅ TILBEDELSE, NÅR VI RÅBER VORES AFMAGT UD, SIGER BRITTA BANK MØLLER
Interview med: BRITTA BANK MØLLER Konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
Jesus ved, hvor skrøbelig jeg er, men han kan holde alt det ud, jeg står med, siger Britta Bank Møller.
»Jeg har selv oplevet denne dybe frustration, da der kom alvorlig sygdom i min nære familie, og jeg mistede et familiemedlem. Da kom jeg derud, hvor jeg ikke engang orkede at bede mere. Jeg tvivlede på, at Gud overhovedet var med mig. Jeg vidste godt, at han var der, men jeg tvivlede alligevel. Jeg kunne ikke andet end at sukke og klage og spørge Gud, hvad meningen var med det hele, og om han overhovedet ville mig noget godt,« siger Britta Bank Møller, der er konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.
Derfor genkender Britta den magtesløse situation, som faren i søndagens tekst står i. »Faren har en dreng, der har været syg altid, og faren kan ikke hjælpe ham. Han er helt magtesløs,« siger Britta.
Hjælpeløs bøn
Det er derfor meget stærkt for hende at læse, hvordan Jesus møder manden i søndagens tekst:
»Manden åbner sig for Jesus og kommer til ham i al sin afmagt og hjælpeløshed. Han lægger åbent sin tro og sin tvivl frem for Jesus, og så svarer Jesus manden ved at sige, at alting er muligt for den, der tror på Guds magt,« siger Britta.
»Her taler Jesus om sig selv. Han tilbyder sig selv som mandens håb. Han beder ikke faren om først at få renset sit hjerte og få bugt med sin tvivl for derefter at komme tilbage og bede om helbredelse. Nej, Jesus ser mandens tro på trods af tvivl og afmagt og helbreder sønnen. Det er vældig befriende,« siger Britta.
»For Jesus er alting muligt, fordi han har båret alle menneskers lidelse
og smerte. Det ved manden ikke på dette tidspunkt, men Jesus er faktisk på vej op til Jerusalem for at tage al verdens smerte og lidelse på sig,« siger Britta.
Hun forklarer, at manden bærer sin tvivl frem for Jesus, men at Jesus også rækker ud til mennesker, der ikke selv formår at komme til ham.
Britta nikker genkendende til de ord, som faren i teksten udtrykker. Især som de er formuleret i Bibelen 2020, hvor der står:
»’Hvis du kan, så hjælp os!’ ‘Hvis jeg kan? Hvad mener du? Alting er muligt for den, der tror på Guds magt,’ svarede Jesus. ‘Det gør jeg,’ råbte drengens far straks.
‘Men hjælp mig, for jeg tvivler også’« (Mark 9,22-24).
Foto: Tinnakorn Jorruang © Getty Images 4 | 2022 | IMPULS
Preview Mode - Subscribe to unlock full content
Please enable JavaScript to continue using this application.